Anmeldelse: SAS Business Class til Boston

Sæderne er af en ældre model og kan ikke lægges helt fladt ned

SAS åbnede i foråret en ny rute til Boston fra København. Denne rute flyves med en lille Boeing 737 fra selskabet PrivatAir og ikke – som normalt – af SAS egne langrutefly og besætninger. FinalCall.travel har testet dette produkt, som afviger en smule fra SAS normale Business Class produkt. Kom med ombord og se nærmere på hvilket produkt du kan forvente dig på denne rute.

PrivatAirs Boeing 737 er ikke fremmed hos SAS. Den har tidligere været benyttet på den såkaldte “olierute” mellem Stavanger og Houston – og senere på aftenafgangen mellem København og New York i en kortere periode.

Men nu har flyet fundet sit nye hjem – nemlig på SAS’ nye rute mellem København og Boston.

Flyet har tidligere været udstyret udelukkende med Business Class stole. Men da SAS vurderede at de ikke kunne sælge alle disse sæder på ruten til Boston, så er flyet for nyligt blevet ombygget, så det kun indeholder 20 sæder på Business Class og 66 sæder på Økonomiklasse (SAS Go).

Her kan du se hvordan sæderne ser ud på Business Class på dette fly:

Sæderne er af en ældre model og kan ikke lægges helt fladt ned
Sæderne er af en ældre model og kan ikke lægges helt fladt ned
Sådan ser sæderne ud når de er i soveposition. Ikke helt fladt, men en rimelige komfort trods alt.
Sådan ser sæderne ud når de er i soveposition. Ikke helt fladt, men en rimelige komfort trods alt.
Fantastisk benplads på række 1
Fantastisk benplads på række 1

 

Første indtryk

Det første indtryk man får, når man kommer ombord, er at flyet er meget mindre end langrutefly normalt er. Og netop dette indtryk var noget mange passagerer tydeligt kommenterede når de gik ombord. Indrømmet – det er da også en lidt speciel følelse at skulle krydse Atlanten i et fly, som normalt bruges på korte europæiske ruter, men der er både fordele og ulemper ved det.

På Business Class synes jeg klart det trækker op. Den lille kabine – med kun 20 stole – giver næsten fornemmelsen af at flyve privatfly. På vores afgang hvor Business Class kun var omkring halvfyldt, så kommer dette endnu mere til udtryk. Servicen bliver mere personlig og der bliver mindre uro i kabinen.

Stolene lever dog langt fra op til SAS lækre, nye Business Class på de større fly. Her er der tale om en noget ældre model, som mere minder om de gamle stole SAS netop har udskiftet. I tillæg kunne flere af dem trænge til lidt vedligehold, så noget særligt luksuriøst “hard produkt” er der langt fra tale om. Siddekomforten er dog god – og man ligger også helt rimeligt i horisontal position, selvom det aldrig bliver rigtigt behageligt.

 

Mad og drikke

Maden og drikken ombord er helt i tråd med hvad man ellers oplever hos SAS på de større fly. Inden afgang bliver vi på Business Class budt på et glas champagne, juice eller vand.

For dørene lukkes serveres der et glas champagne, juice eller vand.
For dørene lukkes serveres der et glas champagne, juice eller vand.

Kort efter afgang er det så tid til lidt varme nødder og en “pre-dinner cocktail”. Her er der frit valg fra hele barkortet, som byder på en del gode ting. Bl.a. kan det anbefales at smage på SAS’ egne cocktails, som de selv har fået lavet opskrifterne på, så de passer godt til at blive drukket i 10 kilometers højde. De varme nødder, som SAS har introduceret for et stykke tid siden, er et hit. Det sætter lige prikken over i’et og virker meget mere gennemført end at få en pose med nødder udleveret. Lækkert.

Inden maden bydes på varme nødder samt en pre-dinner cocktail efter eget valg.
Inden maden bydes på varme nødder samt en pre-dinner cocktail efter eget valg.

 

SAS har igennem den senere tid brugt mange ressourcer på at fokusere på kvaliteten af maden på Business Class. Og det er ikke nogen overdrivelse at sige, at de har lykkedes rigtigt godt med det. Ikke bare på denne flyvning, men generelt er det tydeligt at kvaliteten er blevet hævet betragteligt.

Til forret var der to valg. Laks eller kylling.

Selvom jeg ofte er efter SAS for at servere alt for meget laks – specielt i loungerne – så valgte jeg dog laksen på denne flyvning også. Den var virkelig lækker og frisk. Kyllingen derimod, synes jeg ikke så så fristende ud, men jeg smagte den dog ikke, så den kunne sagtens have været god.

Jeg valgte laksen til forret, hvilket viste sig at være et godt valg.
Jeg valgte laksen til forret, hvilket viste sig at være et godt valg.
Jeg valgte laksen til forret, hvilket viste sig at være et godt valg.
Jeg valgte laksen til forret, hvilket viste sig at være et godt valg.

 

Som vanligt var der fire hovedretter at vælge imellem. Mit valg på denne flyvning faldt på fisken. Jeg er normalt ikke den store fan af hvid fisk på fly da jeg ofte synes det er lidt smagløst og for udkogt. Men denne gang blive mine fordomme gjort til skamme.

Torsken, som SAS serverer med kryddersmør, hollandaise sauce og kartoffelmos er uden sammenligning en af de bedste fiskeretter jeg har fået ombord på et fly. En virkelig lækker ret og fisken smagte frisk og lækker. Den var kogt til perfektion.

Torsk til hovedret er ofte noget som er lidt smagløst på fly. Men denne gang blev mine fordomme gjort til skamme. En af de bedste fiskeretter jeg har fået på et fly.
Torsk til hovedret er ofte noget som er lidt smagløst på fly. Men denne gang blev mine fordomme gjort til skamme. En af de bedste fiskeretter jeg har fået på et fly.
Torsk til hovedret er ofte noget som er lidt smagløst på fly. Men denne gang blev mine fordomme gjort til skamme. En af de bedste fiskeretter jeg har fået på et fly.
Torsk til hovedret er ofte noget som er lidt smagløst på fly. Men denne gang blev mine fordomme gjort til skamme. En af de bedste fiskeretter jeg har fået på et fly.

Desserterne er som vanligt hos SAS oste, kage, frugt og deres egen, eksklusive Vhalrona is. Sidstnævnte er intet mindre end en chokolade-eksplosion i munden.

Ostene var lidt so-so. Personligt kunne jeg faktisk godt tænke mig, at SAS satsede lidt mere på nogle af de mange gode kvalitetsoste man kan få fra Skandinaviske leverandører, fremfor de lidt kedeligere internationale oste. Lokale oste kunne også være en god signaturret for SAS. Ikke at de nuværende oste fejlede noget, men nogen speciel oplevelse var det nu heller ikke.

Desserten bestod af oste, frugt, kage og SAS eksklusive Vhalrona chokolade is.
Desserten bestod af oste, frugt, kage og SAS eksklusive Vhalrona chokolade is.

Før landing var det tid til endnu et måltid. Traditionen tro er dette måltid koldt, hvilket jeg synes fungerer rigtig godt. På denne flyvning var det kalvekød.

Desuden var det en fornøjelse igen, at få serveret det skiveskårne Il Fornaio brød, som SAS tidligere har haft ombord og som de åbenbart har genindført. Det er noget af det bedste brød man kan få på et fly og jeg håber virkeligt at denne brødtype er kommet tilbage for at blive lang tid fremover.

 

Kalvekød med bønner som 2. servering inden landing.
Kalvekød med bønner som 2. servering inden landing.

Mellem måltiderne var der opsat en lille snackbar i forreste galley. Ikke så indbydende som på de store fly, men den begrænsede plads taget i betragtning på denne 737 var det ganske hæderligt. Dejligt at kunne hente lidt snacks eller slik til filmen.

Snackbaren i forreste galley mellem måltiderne.
Snackbaren i forreste galley mellem måltiderne.

Alt i alt fik vi serveret et virkeligt lækkert måltid, som fuldt ud levede op til forventninger og den høje kvalitet som jeg tidligere har fået på Business Class hos SAS. Absolut godkendt og noget som SAS godt kan være bekendt at servere. SAS ligger klart i toppen blandt internationale flyselskaber når det gælder maden på Business Class.

 

Slidt kabine

Som tidligere nævnt, så er stolene af en noget gammeldags udgave – og det ses tydeligt. De kunne også godt trænge til en kærlig hånd.

Flere borde var meget vakkelvorne, hvilket gjorde det meget svært at spise uden at skulle balancere mad og drikke for ikke at spilde. Mit bord var helt umuligt at spise fra og jeg måtte bytte plads under madservering. Desuden var fodstøtten gået i stykker og der manglede en plade som skulle dække over de mekaniske dele i stolen. Det var et lidt sørgeligt indtryk jeg fik af vedligeholdet af kabinen. Forøvrigt havde jeg samme problem med mit bord da jeg fløj fra New York i december måned og det var tydeligt at flere andre passagerer også oplevede dette problem. Så det er altså ikke bare et enkeltstående tilfælde. Det er ikke godt nok når vi taler et Business Class produkt, som sælges så dyrt som det gør.

 

Elendigt udvalg af underholdning

Denne maskine fra PrivatAir har ikke indbygget underholdningssystem, som på SAS større fly. Derfor får alle passagerer udleveret en iPad med film, tv-serier og magasiner. Men hold da op for et sørgeligt udvalg.

Ikke nok med at det er meget besværligt at sidde med en iPad på sit vakkelvorne bord, så er 17 film og 18 serieafsnit samt 6 magasiner alt der var at finde på den. Det er simpelthen ikke godt nok. Til sammenligning finder man hos f.eks. Emirates 2.000 titler på underholdningssystemet.

Det er faktisk alt for dårligt for at være helt ærlig. Selve filmene var heller ikke af særlig høj standard og børnefilm var praktisk taget fraværende. Nu ved jeg godt at det er meget subjektivt hvilke film man kan lide, men det lykkedes mig ganske enkelt ikke at finde en eneste film, som jeg – eller junior – gad at se. Og jeg er endda ikke nogen stor filmfan.

SAS burde virkeligt få gjort noget ved dette elendige udvalg eller helt droppe den iPad (og for den sags skyld også udvalget af film på deres andre langrutefly, som også er langt under hvad man burde kunne forvente)

 

Helhedsindtrykket er godt

Selvom stolene og underholdningen ombord er et godt stykke under middel, så er helhedsindtrykket af turen med Privatair til Boston godt. Kabinepersonalet var yderst hjælpsomme og meget servicemindede. Deres overskud kombineret med mad og drikke, som holder et meget højt niveau trækker totaloplevelsen op. Selvom jeg til enhver tid ville vælge SAS nye Business Class på de større langrutefly, så ville jeg også – uden at tøve – rejse på denne rute igen. Skal jeg til Boston, så vægter jeg en kort direkte flyvning højere end en bedre stol.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here